En 58-årig mand fra Åkirkebyegnen er idømt en bøde på 2.500 kroner samt betinget frakendelse af kørekortet for at have kørt en lastbil i uforsvarlig stand.
Mandens lastbil blev standset af politiet 30. december kl. 13:10 på rastepladsen ved Robbedale på Åkirkebyvej.
Her viste det sig, at lastbilen ikke var i forsvarlig stand, idet venstre sidespejl var knækket og ikke fastholdt i korrekt position. Desuden var køretøjets øvrige spejle ikke indstillet korrekt, hvorfor chaufførens udsyn var begrænset.
Lastbilens vinduer i højre sider var desuden så beskidte, at det var svært at se ud.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.