En 47-årig mand fra Rønne skal betale en samlet bøde på 14.500 kroner for blandt andet hærværk og tyveri.
Han blev tirsdag ved Retten på Bornholm dømt for hærværk 30. september, hvor han knuste en rude i en kvindes ejendom i Rønne og foretog ulovlig indtrængning. I den forbindelse stjal han en rygsæk med et glas syltetøj til en værdi af 50 kroner.
Samme dag fornærmede han en politimand.
Den 47-årige blev også dømt for den 8. december kl. ca. 18:40 at have overtrådt ordenbekendtgørelsen, fordi han optrådte støjende og råbte ad ambulancefolk ved Dampmøllegade.
Han blev også dømt for 1. januar at have råbt efter politiet – og nægtet at efterkommet politiets anvisninger.
Da han blev indbragt til Politigården i Rønne og visiteret, fandt politiet ham i besiddelse af 1,57 gram hash til eget forbrug, så derfor blev han også dømt for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.