RØNNE - Bornholm får en unik mulighed for international synlighed under De Olympiske Lege i Paris. Destination Bornholm er udvalgt som en af seks destinationer, der sammen med VisitDenmark deltager i Danmarkspavillonen.
Fra den 26. juli til 11. august vil Danmarkspavillonen præsentere Danmarks "Everyday Wonders" ved Maison du Danemark i Paris.
Bornholm vil blive fremhævet for op til 75.000 internationale gæster og en bred vifte af journalister og virksomhedsdelegationer.
Projektansvarlig Kristina Lindberg fra Destination Bornholm siger, at det er en sjælden chance at markedsføre Bornholm under OL.
- Vi vil fokusere på erhvervsturisme, som er et af vores strategiske fokusområder, siger hun.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.