BRK's befolkningsprognose peger på et fald på 6,3 procent frem mod 2037 – samtidig ventes befolkningen at vokse i resten af landet
BORNHOLM – Bornholms befolkning ventes at falde markant de kommende år. Frem mod 2037 forventes øen at miste 2.436 indbyggere, svarende til 6,3 procent.
Ved indgangen til 2026 boede der 38.677 mennesker på Bornholm. Allerede fra 2026 til 2027 forventes indbyggertallet at falde med 240 personer.
Året før faldt befolkningen med 289 personer.
Modsat resten af landetUdviklingen på Bornholm går i den modsatte retning af landsgennemsnittet.
Mens Bornholms befolkning ventes at falde 6,3 procent frem mod 2037, forventes Danmarks samlede befolkning at vokse med 2,8 procent.
Også på kort sigt er forskellen tydelig. Fra 2026 til 2027 ventes Bornholms befolkning at falde 0,6 procent, mens befolkningen på landsplan ventes at vokse 0,6 procent.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.