Brandattentat mod soldater i Kabul
Illustrationsfoto: Forsvaret

Brandattentat mod soldater i Kabul

AF BJARNE HANSEN / Søndag 18-2-18 - 08:59

RØNNE - Sikrings- og eskortesoldater fra opklaringseskadronen på Almegårds Kaserne i Rønne har været udsat for et brandattentat på deres mission i Afghanistan.

Forsvaret oplyser, at et køretøj fra det danske sikrings- og transportbidrag i Kabul blev angrebet med brandbar væske af en lokal, da det holdt i kø i byen.

Ilden blev hurtigt slukket, og soldaterne kørte tilbage til lejren. Alt personel er okay, og pårørende er underrettet, oplyser Forsvaret.

Det danske sikrings- og transportbidrag Mobile Force Protection Teams er i Kabul for at eskortere amerikanske og danske rådgivere rundt i byen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU