RØNNE - Bornholms Brandvæsen blev torsdag formiddag alarmeret til en brand i en industribygning på Haslevej 33 i Rønne.
Alarmen lød kl. 10:45 og brandbilerne var hurtigt fremme. Først på adressen var indsatsleder Kim Riis, som ikke kunne se nogen brand.
- Ud fra adressen var jeg lidt i vildrede, og da det ikke brændte, så var det lidt af et mysterium.
Mysteriet blev dog hurtigt løst, idet det var på Haslevej i Aarhus, der var brand, siger Kim Riis.
Myndighederne vil nu undersøge, hvordan fejlalameringen kunne ske.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.