RØNNE – En 27-årig mandlig cyklist blev lørdag morgen kørt ned af en personbil i Rønne.
Det oplyser vagthavende ved Bornholms Politi Poul Bjerregaard.
- Han er i ambulance bragt til Bornholms Hospitals Akutmodtagelse, men den melding vi har, er, at der ikke er sket alvorlig skade, siger vagthavende.
Bilisten er en 73-årig mand, som formentlig blev blændet af den lavtstående morgensol, hvorfor han overså den modkørende cyklist, da han som venstresvingende og med lav fart ville køre fra Munch Petersens Vej ad Snellemark.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.