DF vil sende 1 mio. kr. mere til lokalsamfund
Arkivfoto

DF vil sende 1 mio. kr. mere til lokalsamfund

AF BJARNE HANSEN / Søndag 16-8-15 - 07:44

Dansk Folkeparti vil sende 1 million kroner ekstra ud til lokalsamfundene på Bornholm, så de kan sprudle mere.

Det fremgår af en meddelelse om partiets forslag til næste års budget.

I forslaget heder det, at øens forenings- og fritidsliv er øens sjæl, samtidig med at det har en forebyggende effekt.

”Vi har valgt at opgradere puljen, som fordeles af Bornholmske Borgerforeningers Samvirke, med 1 mio. kr. årligt. Det har vi gjort med håbet om, at de kan få bysamfundene til at sprudle endnu mere end de allerede gør.

Byudvikling, sammenhold og medejerskab af de forskellige initiativer i ens lokalsamfund sker kun gennem øens ildsjæle. Vi har alt for mange gange prøvet, at styre fritidsliv og byudvikling i de små lokalsamfund oppefra. Og det er aldrig med et tilfredsstillende resultat,” hedder det i forslagets begrundelse.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU