Fængselsdom for tyveri af medicin
Arkivfoto

Fængselsdom for tyveri af medicin

Politiet fandt op mod 1.000 piller på hendes bopæl

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 8-4-25 - 14:13

RØNNE - ​En 54-årig kvinde fra Rønne er ved Retten på Bornholm blevet idømt 30 dages betinget fængsel med et års prøvetid for tyveri af medicin fra Rønne Apotek.


Under et arbejdsprøvningsforløb på apoteket stjal hun i perioden fra 1. november til 31. januar op mod 1.000 tabletter, herunder Stesolid, til en samlet værdi af 1.610,70 kroner.


Politiet fandt de mange piller på hendes bopæl den 31. januar, og under afhøring forklarede hun, at medicinen var til eget forbrug.

Som en del af dommen skal kvinden gennemgå struktureret alkoholistbehandling.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU