RØNNE - Bornholmslinjens statistik efter august viser, at færgetrafikken mellem Rønne og Ystad fortsat er i vækst, og slår alle rekorder.
De to hurtigfærger på Ystadruten har haft 2.467 afgange siden årsskiftet. Det er 17,4 procent flere end i de samme måneder i 2018.
Antallet af personbiler er vokset med 16,8 procent. Fra 261.689 til
305.755. Samtidig er passagertallet steget med 12,1 procent.
I alt har 1.206.693 passagerer været med hurtigfærgerne, hvor de i fjor var 1.076.190.
Antallet af lastbiler er med 3.137 stort set uændret, mens antallet af løstrailere er reduceret kraftigt, nemlig 29,4 procent, så der blev overført 1.840 mod 2.607 i perioden januar til august 2018.
Færgernes regularitet ligger på 91,9 procent, altså ankommer ni ud af 10 afgange rettidigt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.