BORNHOLM – Bornholm har igen haft et fald i befolkningstallet, og nye tal fra Danmarks Statistik viser, at flere flytter fra øen, end der kommer til – både blandt mænd og kvinder.
I 2024 flyttede 515 mænd til Bornholm, mens 566 flyttede væk. Det giver en negativ nettotilflytning på 51 mænd – en forværring i forhold til 2023, hvor nettotabet var 33.
Blandt kvinderne er udviklingen endnu mere markant. 503 kvinder flyttede til øen, mens hele 598 rejste væk. Nettotilflytningen for kvinder er dermed minus 95 – mere end en fordobling af nettotabet fra 2023, hvor det lød på 40 personer.
Samlet set er der tale om et fald på 146 personer i 2024 alene som følge af flyttemønstre.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.