Fartbøde til uforsigtig mor

AF Bjarne Hansen / Fredag 3-2-12 - 19:09

En 36-årig kvinde skal betale en samlet bøde på 1.500 kroner, fordi hun 15. august kørte for stærkt i Rønne og desuden ikke havde sit barn forsvarligt fastspændt.

Kvinden, der nu er bosat i Augustenborg på Als, blev af politiet målt til at køre 64 kilometer i timen på Plukkegårdsvej uden for Rønne, hvor den højst tilladte hastighed er 50 km/t.

Politipatruljen kunne desuden konstatere, at kvindens barn ikke var sikret med godkendt sikkerhedsudstyr i bilen.

Sagen blev behandlet ved Retten på Bornholm, fordi kvinden havde adresse på Bornholm, da lovovertrædelserne fandt sted.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU