RØNNE – Fraværet af rocker- og indvandrerbander samt ghettoer er en af de væsentligste årsager til at Bornholm er Danmarks tryggeste sted.
Det mener Bornholms Politi, efter at en landsdækkende tryghedsundersøgelse har vist, at Bornholm med en score på 94,9 igen har en meget høj andel af trygge borgere.
”Bornholm har ikke lokale udfordringer i forhold til særligt udsatte boligområder, ligesom øen ikke har været ramt af konflikter med rocker- og bandegrupperinger, hvilket kan have indflydelse på trygheden i øvrige politikredse i landet”, skriver Bornholms Politi i en pressemeddelelse.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.