Frifindelse i sag om ulovligt byggeri i Allinge
Illustrationsfoto

Frifindelse i sag om ulovligt byggeri i Allinge

Retten på Bornholm fandt ikke grundlag for straf eller konfiskation

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 26-6-25 - 13:59

ALLINGE – En 48-årig mand fra Valby er ved Retten på Bornholm blevet frifundet i en sag om ulovligt byggeri på sin ejendom i Allinge.


Manden var tiltalt for at have opført to hytter, et glampingtelt med terrasse og en toiletbygning uden byggetilladelse fra Bornholms Regionskommune.


Anklagemyndigheden havde desuden ønsket en fortjeneste på 119.780 kroner fra udlejning konfiskeret samt idømmelse af tvangsbøder.


Retten fandt imidlertid ikke, at anklagemyndigheden havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for straf og konfiskation var opfyldt, og den 48-årige blev derfor frifundet.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU