En villa på Harbovej i Rønne blev Juleaftensdag eller aften udsat for indbrud, oplyser Bornholms Politi.
Ukendte gerningsmænd knuste en rude i en dør mellem kl. 15:00 og 21:30.
”Der er stjålet en bærbar pc og en iPad og tre-fire sparebøsser samt noget medicin,” fortæller vagthavende på Politigården i Rønne Leif Laursen.
Sidste år var der tre indbrud på Bornholm i juledagene og mellemjulen, hvoraf det ene var i et privat hjem. De to andre var hos firmaer.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.