Stor støtte til eliteenhed

AF Bjarne Hansen / Onsdag 25-12-13 - 10:09

Det Bornholmske Hjemmeværn har i år ydet støtte til Forsvarets eliteenhed, Opklaringsbataljonen ved Almegårds Kaserne i Rønne, 25 gange.

Det oplyser Bornholms kommandant, oberst Holger Fuglsang-Damgaard.

De frivillige i hjemmeværnet har dermed i høj grad stillet sig til rådighed for den professionelle forsvarsenhed under NATOs reaktionsstyrker, som Opklaringsbataljonen er.

”Den ydede støtte er meget forskellig og dækker alt, lige fra hundeførere, motoriseret overvågning og til folk, der spiller lokale i et fremmed land.

Sidst på året har vi støttet i forbindelse med et enkeltkæmperkursus. Dertil kommer støtten på sikkerhedskontoret på Raghammer skydeterræn, som ligger ud over de 25 nævnte gange,” skriver obertsen i DBH NYT.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU