En 29-årig mand fra Nordbornholm kom torsdag eftermiddag slemt til skade, da han i Rønne Nord torpederede en holdende motorcykel.
Motorcyklen holdt for rødt lys i krydset Gartnervangen/Haslevej, da knallertkøreren kørte op bag i ham.
Den 29-årige blev i ambulance kørt til skadestuen på Bornholms Hospital.
"Knallertkøreren lugtede af spiritus, som han vil få udtaget en blodprøve for at fastslå, om han var for spirituspåvirket til at køre knallerten," siger vagtchefen på Politigården i Rønne.
Han tilføjer, at knallerten var ulovlig, idet der var foretaget ændringer, så den kunne køre hurtigere end tilladt.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.