BORNHOLM – Bornholms Regionskommune har lagt 27 millioner kroner, som kommunen ekstraordinært modtog i ejendomsskatter, i kassen.
Beløbet tilfaldt kommunen som en engangsindtægt og vil blive efterreguleret i 2027, hvilket har skabt en vis usikkerhed omkring de langsigtede økonomiske konsekvenser.
Ifølge borgmester Jacob Trøst (C) blev beslutningen om at placere pengene i kommunens kassebeholdning truffet for at sikre økonomisk stabilitet.
- Vi valgte at styrke kassebeholdningen med de 27 mio. kr., også med tanke på den usikkerhed, der er forbundet med beløbet, og den kommende efterregulering, forklarer borgmesteren.
I 2024 var kommunens gennemsnitlige kassebeholdning på 169,5 mio. kr.
Kommunens målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet over 365 dage minimum skal være 75 mio. kr. er således opfyldt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.