Kvinde bestjålet under flytning
Illustrationsfoto

Kvinde bestjålet under flytning

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 22-11-18 - 08:24

SANDKÅS – En 49-årig kvinde er blevet bestjålet under en flytning, oplyser Bornholms Politi.

Kvinden skulle lørdag flytte mellem to feriehytter i Storedalen i Sandkås. I den anledning har hun mistet to flyttekasser, der stod på terrassen til den hytte, hun var ved at flytte fra.

Kasserne indeholdt blandt andet tre par briller, to guldringe, en kikkert af mærket Swarovski og en kikkert af mærket Kowa.

Tyveriet er sket mellem kl. 14:10 og 14:45, oplyser politiet på baggrund af anmeldelsen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU