Sparekataloget i Bornholms Regionskommune opererer med at fjerne nogle afgange på BATs lokalruter.
Der er i forslaget tale om nedlæggelse af betjeningen på tidspunkter, hvor der ikke er transport til og fra uddannelsesinstitutioner. Derved vil der kunne spares 260.000 kroner årligt, fremgår det af forslaget.
Hvis der fjernes afgange i køreplanen, så der om formiddagen ikke kan rejses internt på Bornholm i samme omfang som på nuværende tidspunkt, så vil det ifølge et notat til forslaget få betydning for ældre borgere samt børneinstitutioner og skoleklasser.
”Det vil ikke være muligt at bruge kollektiv trafik i forbindelse med skole- og institutionsture i samme omfang som nu.
Derudover vil turisterne få et ringere tilbud og det kan flytte disse til biltransport,” står der i notatet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.