Sneplovene har ikke kunne komme igennem på nogle af lokalvejene på Nordbornholm, så snedriverne må graves væk.
Det fortæller vagthavende ved Vintertjenesten i Bornholms Regionskommune Gert Tage Mogensen.
"Sneen er blevet meget tung på grund af tø. Det betyder, vi har nogle lokalveje, specielt i nord, vi ikke har kunnet få ploven igennem. Der arbejdes på dem med gummigeder og rendegraver, men her kan der godt gå noget hen på formiddagen, før de er helt åbne," oplyser Gert Tage Mogensen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.