RØNNE – Bornholmslinjens færger har i årets første fire måneder transporteret markant mere gods sammenlignet med samme periode sidste år.
Ifølge nye tal er antallet af lastbiler steget med 9,5 procent, fra 3.777 i 2024 til 4.136 i år. Antallet af løstrailere er steget med 13,6 procent, fra 10.605 til 12.044. Samlet udgør det en stigning på 12,5 procent i den samlede fragtmængde.
Tallene vidner om øget aktivitet og høj efterspørgsel på ruten mellem Rønne og Ystad – men udviklingen vækker også bekymring.
Kapaciteten er pressetKontaktrådet for trafikbetjeningen af Bornholm advarer om, at øens godskapacitet allerede er tæt på sin maksimale grænse.
Rådet peger på, at selv mindre udsving i efterspørgslen, som følge af eksempelvis erhvervsvækst eller ændringer i forsyningskæder, kan føre til flaskehalse.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.