Karlene slipper deres indre drengerøv løs når LandboUngdommens nye slæde skal på jomfrutur
Bornholms LandboUngdom afholder igen i år traktortræk til Store Legedag i Nyker fredag og lørdag.
Traktorerne mødes på vægten ved BAF i Klemensker fredag kl. 18, og efter vejningen kører de i konvoj til Nyker, hvor de indledende træk afvikles i seks klasser frem til kl. 22.
Lørdag trækkes der fra kl. 10.30 til kl. 17, hvor præmierne fordeles.
- For første gang er det Bornholms LandboUngdoms egen nybyggede slæde der kommer i brug og indtil videre har 9 m/k meldt sig for at prøve kræfter med slæden - og der er stadig åbent for friske folk som vil se, hvad deres traktor kan præstere, oplyser Karen Brandt, uddannelses- og ungdomsrådgiver i BornholmsLandbrug.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.