Toyota Bornholm i Åkirkeby har fået den nye Toyota Auris hjem, og selvom den først præsenteres første weekend i det nye år, så kan man allerede nu få en prøvetur.
”Vi har glædet os meget til den nye Auris skulle komme til Bornholm, så vi kan præsentere den. Den præsenteres først i forbindelse med en nytårskur 5.-6. januar. Men man kan bare komme forbi, så byder vi på en prøvetur. For vi har altid åbent hus,” lyder det kækt fra Jacob Pedersen, der er salgskonsulent hos Toyota Bornholm.
Han fremhæver, at Toyota har skabt en bil, der udstråler dynamik og har mindre støj i kabinen, bakkamera, parkeringsassistent, fartpilot og Toyota Skyview.
”Det er bare nogle af de ting, man kan få, eller får med i sin nye Toyota Auris, alt efter hvilken model man vælger. Der er nemlig tre udstyrsvariationer, og til hver variant er der en tilvalgspakke.
Toyota Auris Hybrid kommer i to udstyrsvariationer, og her er der også en tilvalgspakke til hver variant,” fortæller Jacob Pedersen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.