Nyt ståltårn ved Kongemindet bliver dyrere
Arkivfoto: Colourbox

Nyt ståltårn ved Kongemindet bliver dyrere

Projektet udvides – Anlægsbevilling stiger til knap 5,8 mio. kr.

AF BJARNE HANSEN / Mandag 1-12-25 - 09:01

ALMINDINGEN - Det planlagte ståltårn ved Kongemindet i Almindingen bliver dyrere end først forudsat. Kommunen har tidligere afsat en anlægsbevilling på 3.784.600 kroner til istandsættelsen, men nye tekniske krav betyder, at projektet ikke kan gennemføres inden for den eksisterende ramme.


Natur-, Miljø- og Planudvalget skal derfor tage stilling til en tillægsbevilling på 2 millioner kroner, så den samlede anlægsbevilling når op på 5.784.600 kroner.

Ifølge sagsfremstillingen dækker tillægget de nødvendige ændringer i konstruktionen og den tekniske udformning af tårnet.


Staten har givet et tilskud på 2 millioner kroner til projektet, som fortsat forventes at blive et centralt udsigtspunkt og landmark i Almindingen.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU