Oliesmuglere afsløret

AF Bjarne Hansen / Mandag 8-9-08 - 15:43

Bornholms Politi, SKAT og Bornholms Marinedistrikt har i fællesskab afsløret oliesmuglere.

I tirsdags omkring kl. 22 slog svenske myndigheder til i Halmstad havn mod et lille udrangeret oliefragtskib "Moa" af Harg. Skibet mistænkes for at have smuglet dieselolie fra Danmark til lande omkring Østersøen - en foreløbig opgørelse viser, at der alene i år er tale om ca. 1 million liter olie.

Fire personer blev anholdt under aktionen, og skibet og dets indhold af 144.000 liter olie samt en tankbil blev beslaglagt af de svenske myndigheder, oplyser Holger Juul-Pedersen fra Bornholms Politi.

Mistanken mod skibet opstod, efter at skibet lagde til i Rønne havn, hvor det lastede olie.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU