Påvirket bilist i bil med stjålne nummerplader og tyvekoster
Arkivfoto

Påvirket bilist i bil med stjålne nummerplader og tyvekoster

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 26-1-16 - 09:16

VESTERMARIE – Bornholms Politi har sigtet en 27-årig mand for narkokørsel og kørsel i en bil med stjålne nummerplader.

Manden blev mandag kl. 13:30 standset i bil i krydset Skovgårdsvejen/Vestermarievej.

En narkotest afslørede, at han var påvirket af euforiserende stoffer.

Bilen han kørte i, var afmeldt og dermed hverken indregistreret eller forsikret, og så var der monteret stjålne nummerplader.

I bilen var der to passagerer samt tyndstegsfilet og oksemørbrad stjålet i henholdsvis SuperBrugsen i Hasle og SuperBrugsen i Allinge.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU