Plejebørns forældre kreerer bøger
Illustrationsfoto

Plejebørns forældre kreerer bøger

AF BJARNE HANSEN / Søndag 4-3-18 - 06:49

RØNNE – Hos Familieplejen Bornholm mødes forældre til plejebørn og kreerer bøger med fortællinger om deres eget, ofte barske liv.

Formålet er, at plejebørnene skal blive velfungerende voksne, der kan danne relationer, klare sig selv og hvile i voksenlivet, når de kender forældrenes livshistorie.

Barndomsfortællinger, minder, billeder, tanker og kreative dekorationer samles i en mappe, der overrækkes til børnene i projektet Min Historie.

Forskningen viser, at plejebørn – når de er gamle nok til at forstå, at de er i en plejefamilie – bliver bedre voksne af at opleve respekt for deres forældre og have kendskab til deres familiehistorie, oplyser socialpædagog og Pernille Pedersen, der er leder af projektet Min Historie.

- Det er utrolig livsbekræftende at være der for forældrene, fordi fokus altid er på børnene, når de bliver anbragt. Men forældrene har også et svært liv, og jeg synes, det er så modigt af forældrene at stå frem og forsøge at gøre noget for deres børn – at de stadig har lyst til at bidrage til deres barns liv, selvom det vækker svære minder og børnene kan være ude af syne i det daglige, fortæller Pernille Pedersen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


TOPNYHED

NYHEDER 14.1.26 14:34

Færre bygningsbrande på Bornholm i 2025