NYLARS – Bornholms Politi efterlyser den 76-årige Ove Hjorth, der onsdag omkring kl. 14:00 forlod sin bopæl på Plejecenter Nylars.
Ove Hjorth beskrives som 76 år, 170-175 cm høj, kraftig af bygning, kort gråt hår, formentlig iført mørk jakke og træsko.
Ove Hjorth går dagligt lange ture i området i og omkring Nylars samt Arnager.
Bornholms Politi anmoder borgere om at undersøge deres garager, udhuse, lader m.m. i tilfælde af, at Ove Hjorth har fået et ildebefindende og har søgt ly.
To personer mener at have set Ove på færgen til Køge onsdag eftermiddag, og det er derfor muligt, at han nu befinder sig på Sjælland.
Bornholms Politi kan træffes på tlf. 56 90 14 48.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.