Retssag om vold ved Folkemødet
Arkivfoto

Retssag om vold ved Folkemødet

AF BJARNE HANSEN / Fredag 14-8-15 - 19:29

En 30-årig mand fra København er anklaget for en voldsepisode i Allinge under Folkemødet i sommer.

Den 13. juni kl. 01:05 på Tejnvej slog den tiltalte ifølge anklageskriftet en mand i ansigtet og skubbede til to andre, så de faldt.

Politiets pressetalsmand Carsten Andersen kunne dagen efter oplyse, at manden blev anholdt kl. 01:10 efter tumult.

Årsagen til optrinet var angiveligt, at de tre mænd havde forsøgt at hjælpe den 30-åriges berusede veninde på benene.

Den 30-årige blev anholdt, sigtet for vold - men løsladt senere på natten.

Nu kommer så det retslige efterspil ved Retten på Bornholm i den kommende uge.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU