Rønne Bio genåbnet med succes
Bornholms største biograf er åbnet efter næsten tre måneders nedlukning på grund af Covid-19. Arkivfoto

Rønne Bio genåbnet med succes

AF BJARNE HANSEN / Fredag 5-6-20 - 06:49

RØNNE - Torsdag åbnede Rønne Bio igen biografen for publikum efter tæt på tre måneders nedlukning som følge af Covid-19. 121 gæster blev det til i alt til de tre premiereforestillinger.


Biografdirektør Viki Petersen oplyser, at Bornholms største biograf har indført en række foranstaltninger, som skal sikre, at man trygt kan gå i biografen igen.

- Foyeren er blevet opdelt i to baner, hvor den ene bane benyttes til kø til billetsalg og kiosk, og den anden bane benyttes, hvis man allerede har købt billetten hjemmefra.

I biografsalen må man gerne sidde sammen med dem, man følges med. Biografens billetsystem sørger herefter automatisk for et tomt sæde ved siden af, fortæller Viki Petersen.

Hun er både glad for og lettet over, at publikum glæder sig til at komme en tur i biografen igen. Efter tre hårde lukkemåneder tør hun nu se med fortrøstning på fremtiden, forsikrer hun.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU