Bestyrelsen på Hans Rømer Skolen har besluttet at Østermarie Skole skal lukkes.
Det oplyser TV 2/Bornholm.
Hans Rømer Skolen har Aaker, Vestermarie, Østerlars-Gudhjem og Østermarie Skole under sig. Og inden det bestyrelsesmøde, hvor beslutningen om en lukning i aftes blev truffet, stod det klart at de to afdelinger, der var truet af lukning var skolerne i Østerlars-Gudhjem og Østermarie.
Begrundelsen for at Østerlars-Gudhjem skal fortsætte er geografien:
"Jeg tor, den vigtigste parameter var den geografiske placering centralt i vores ende af Hans Rømer-skolen. Den kommer til at ligge både tæt på Østermarie og tæt på Gudhjem," siger skolebestyrelsesformand Anette Hansen til TV 2/Bornholm.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.