RØNNE - For et år siden vedtog Folketinget at gøre det muligt at få op til 75 procents realkreditbelåning i sommerhuset mod tidligere 60 procent.
Sommerhuskøbere og sommerhusejere på Bornholm sætter stor pris på Folketingets vedtagelse. Det indikerer anvendelsen i hvert fald, siger Jeppe Borre, chefanalytiker i Totalkredit.
Totalkredit har gjort status et år efter, muligheden bød sig for danskerne.
- På Bornholm er knap syv ud af 10 nye lån med den nye og højere belåning, hvor der er givet i omegnen af 100 sommerhuslån, siger Jeppe Borre.
Flest med fast renteNår sommerhuset skal finansieres på Bornholm, så vælger sommerhuskøberne og -ejerne ifølge Jeppe Borre i lidt højere grad den variable rente.
- Både F-kort, hvor landsgennemsnittet er 27 procent, og F3-F5-lånet, hvor hele landet ligger på 28 procent. Det er på bekostning af den faste rente, som dog fortsat udgør den største andel, siger Jeppe Borre.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.