En 33-årig mand ovrefra er anholdt og sigtet for et overfald på en 44-årig mand på Allinge Røgeri natten til søndag.
”Vi fik en melding om episoden kl. 04:10, og voldsmanden har angiveligt sparket sit offer i hovedet,” fortæller vagthavende ved Bornholms Politi Per Christensen.
Den 44-årige, der er fra Nordbornholm, blev i ambulance bragt til Bornholms Hospital i Rønne til observation for sine skader i ansigtet.
Den anholdte er fortsat anholdt søndag morgen og skal afhøres.
Ifølge vagthavende var der ikke umiddelbart noget motiv til overfaldet, men begge personer var berusede.
Ud over sigtelsen for vold er den 33-årige også sigtet for at have truet en politibetjent.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.