Bornholms Brandvæsen, politi og Falck rykkede kl. 08:15 ud til et trafikuheld på Haslevej ved Nyker Strandvej.
Indsatsleder Flemming Jensen fra Bornholms Brandvæsen oplyser, at uheldet skete, da motorcyklen kørte fra nord i retning mod Rønne. Bilen, der kom fra Rønne, skulle dreje til venstre ad Nyker Strandvej og overså tilsyneladende motorcyklen, som kørte ind i siden af bilen.
Der skete ikke alvorlig personskade.
Politiet oplyser, at motorcyklisten er 18 år og bilisten 50 år. Begge er fra Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.