HASLE – En istandsættelse af Plejehjemmet Toftegården i Hasle er på Kommunalbestyrelsens lukkede dagsorden, hvor prisen skal vurderes på baggrund af konkrete tilbud.
Med i budgetaftalenDet lukkede punkt omhandler renovering af boliger og ventilationsanlæg på plejehjemmet.
Kommunalbestyrelsen har i budgetaftalen besluttet at anvende 6,7 millioner kroner på renovering af Toftegården og et tilsvarende beløb næste år.
Istandsættelsen er nødvendig, fordi politikerne har valgt ikke at bygge det planlagte plejecenter Bykær.
Kommunen påtænker gennemført istandsættelse af de tekniske installationer, isolering af ydervægge og udskiftning af døre og vinduer.
Social bistandKommunen driver plejehjemmet efter de gældende regler i lov om social bistand.
Det betyder, at det er billigere at bo på Toftegården end eksempelvis Plejecenter Snorrebakken i Rønne.
Plejehjemmet udgør således et alternativt tilbud til en almen bolig, som der er tale om på plejecentre.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.