Den Franske Revolution varede fra 1789 til 1799 og er en af verdenshistoriens største begivenheder. Det var en periode med sociale og politiske omvæltninger i Frankrig, blandt andet enden på monarkiet, Napoleon Bonapartes fremkomst samt betydelige ændringer i det franske samfund. Denne artikel opridser årsagerne bag revolutionen og indeholder en tidslinje over Den Franske Revolutions nøglebegivenheder, herunder Bastillens fald og halshugningen af kong Ludvig 16.

Årsagerne bag Den Franske Revolution
Der var flere årsager til at Den Franske Revolution brød ud, herunder både økonomiske, politiske og sociale faktorer.

Økonomisk var Frankrig stærkt gældsat fra krige samt omkostninger fra at opretholde sit globale imperium. Derudover var regeringen ineffektiv og korrupt, hvilket resulterede i høje skatter for middel- og lavere klasser, mens de velhavende stort set var fritaget. Dette førte til udbredt fattigdom og stor økonomisk ulighed.

Politisk blev det franske monarki set som ude af føling med befolkningen og ineffektivt i forhold til at imødekomme folkets behov. Kong Ludvig 16. og dronning Marie Antoinette blev stærkt kritiseret for deres ekstravagance og deres tilsyneladende tilsidesættelse af det almindelige folks situation.

Socialt bredte tidens oplysningstanker, såsom troen på naturlige rettigheder og lighed, sig blandt den franske befolkning, hvilket førte til et ønske om større politisk repræsentation og en ende på adelens og gejstlighedens privilegier.

Den Franske Revolution - Tidslinje
Men hvornår var den franske revolution egentlig? For at give dig et overblik har vi herunder udarbejdet en tidslinje over de vigtigste begivenheder og datoer under Den Franske Revolution og de 10 år, den fandt sted:

17. juni 1789 - Nationalforsamlingen udråbes
Ludvig 16. indkalder til stænderforsamling, hvor repræsentanter fra de tre stænder, gejstlige, adelige og borgere, mødes. Her ender tredjestanden (borgerne) efter uenighed med at udråbe sig selv til Nationalforsamling.

20. juni 1789 - Boldhuseden aflægges
Kongen udelukker tredjestanden fra stænderforsamlingen. Standens repræsentanter går i vrede til et nærliggende boldhus (en slags sportshal), hvor de sværger at udforme en ny forfatning.

27. juni 1789 - Frankrigs nye regering formes
Omkring 200 adelige og gejstlige tilslutter sig tredjestanden, da de er enige i flere af deres krav. Kongen opfordrer de to resterende stænder til at indgå i Nationalforsamlingen.

14. juli 1789 - Stormen på Bastillen
Kongen fortryder at have støttet tredjestanden og samler 20.000 soldater omkring Paris for at straffe alle, der bifalder den nye regering. Pariserne stormer Bastillen i vrede, og folk på landet griber også til våben.

5. oktober 1789 - Kvindernes march til Versailles
Kvinder marcherer fra Paris mod Versailles og kræver brød. De stormer slottet og tvinger kongefamilien med til hovedstaden i husarrest. Omkring to år senere fanges familien i et flugtforsøg.

10. august 1792 - Stormen på Tuilerierne
Slottet Tuilerierne, hvor kongefamilien sidder i arrest, stormes af borgere og soldater. De kongelige søger beskyttelse hos Nationalforsamlingen, som rykker dem til Le Temple-fængslet.

21. januar 1793 - Kongen halshugges
Ludvig 16. erklæres skyldig i at hjælpe Frankrigs fjender og ender i guillotinen. 16. oktober får dronningen samme skæbne. Deres søn dør i fængslet, mens datteren bliver udvekslet med østrigske fanger.

År 1793-1794 - Rædselsregime ender i blodbad
Politiker Maximilien de Robespierre overtager styringen, ser fjender overalt og sender titusinder i guillotinen. Blodbadet bliver for meget for hans støtter, og han ender selv i dødsmaskinen.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.