Hvad er kødædende bakterier?

Hvad er kødædende bakterier?

ANNONCEINDHOLD

Mandag 23-1-23 - 13:59

Kødædende bakterier er en livstruende infektion, der kan stamme fra selv den mindste rift i huden og føre til død eller voldsomme amputationer i løbet af blot nogle få timer.

De kødædende bakterier kaldes også for Nektrotiserende fasciitis, og de kan være meget svære at opdage. Men hvad er symptomerne egentlig på de livstruende kødædende bakterier, hvordan kan de behandles og kan man forebygge en sådan nekrotiserende bløddelsinfektion?

Hvordan bliver man inficeret med nekrotiserende fasciitis?
Omkring halvdelen af de patienter, der bliver inficeret med nekrotiserende fasciitis, får de kødædende bakterier ind i kroppen ved en rift, et snit eller et brandsår. Det kan dog også ske ved et knoglebrud eller et slag, der svækker muskelfibre, som inficeres af kroppens egne naturligt forekommende bakterier. De kødædende bakterier spredes som regel ikke mellem mennesker, og de forskellige kødædende bakterier findes blandt andet i jord og på huden. De kan dog også findes naturligt i blodet, uden at udvikle sig til en kødædende infektion, for eksempel efter en halsbetædelse.

Kødædende bakterier symptomer
Alle personer kan være så uheldige at blive offer for de dødelige kødædende bakterier, og hverken alder, køn eller helbredstilstand har en betydning. Dog bliver børn sjældnere ramt. Omkring 70% af dem, der rammes, har et svækket immunforsvar, fordi de har sygdomme som for eksempel kræft eller diabetis.

Når kødædende bakterier rammer hårdest, medfører de store mængder vævsdød, der kan give blodforgiftning, multiorgansvigt og i værste tilfælde død. Men inden alt dette udspiller sig, vil patienten typisk opleve symptomer som hævelser omkring infektionsstedet, rød/lilla hud, stærke smerter, kuderystelser og feber samt kvalme, opkast eller diarré.

Grunden til at en nekrotiserende bløddelsinfektion kan være svær at opdage er, at de kødædende bakterier angriber under huden, og fordi at hævelsen og andre symptomer kan minde om andre ufarlige bylder eller infektioner. De ekstreme smerter samt hvorvidt området omkring den rød/lilla hud bliver hævet og hård, er noget af det allervigtigste at være opmærksom på og er altid et faresignal.

Hvordan kan kødædende bakterier behandles?
Når først man er inficeret, udvikler infektionen sig meget hurtigt. Derfor er patienter med nekrotiserende fasciitis oftest meget dårligt tilredt, når de ankommer til hospitalet. Af denne grund skal både undersøgelse og behandling finde sted på samme tid for at sikre det bedste forløb for patienten.

Undersøgelse af nekrotiserende fasciitis
Undersøgelsen foregår ved, at der tages en blodprøve til dyrkning for at påvise bakterier i blodet (blodforgiftning). Ved at kende til de specifikke bakterier, der er til stede i blodet, kan lægerne afgøre, hvilken form for antibiotika, der skal anvendes og så videre. I nogle tilfælde opereres og udtages der også vævsprøver fra det inficerede område til at undersøge for bakterier. Røntgenundersøgelser og andre scanninger (som CT og MR) bruges også ofte til at påvise påvirkning af de indre organer.

Behandling af nekrotiserende fasciitis
Behandlingens mål er at dræbe de kødædende bakterier i kroppen og minimere den skade, som de kan forvolde. Allerede opståede komplikationer som legems- og organskade eller septisk shock behandles selvfølgelig også. Den mest afgørende faktor er, at behandlingen startes så hurtigt som muligt.

Bahandlingen består mere specifikt af blandt andet store mængder væske og antibiotikadoser direkte i blodbanen, og eventuelt medicin til at øge blodtrykket. Ved operation fjernes det inficerede og døde væv for at minimere chancen for spredning til andre områder af kroppen. I de alvorlige tilfælde kan det ske, at arme, ben eller andre kropsdele skal amputeres helt for at sikre overlevelse.

Nekrotiserende fasciitis er en sjælden infektion, og der menes at være omkring 1-2 tilfælde pr. 100.000 personer. Det svarer til cirka 50-100 tilfælde om året i Danmark.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU