1.629 startnumre kom i mål på 10 km og 325 børn mellem 0-14 år kom igennem 3,4 km.
EtB - Det blev som ventet, og altid, et spektakulært syn da Etape Bornholm tog hul på første af fem etaper i Hasle.
Og der var lagt op til noget af en dyst hos kvinderne. Stort set den samlede danske elite af kvinder, var troppet op på Bornholm for at løbe Etape Bornholm.
Hasle er, sammen med Rønne, et af de helt store trækplastre når det gælder tider for eliten. Begge er nemlig præcis 10 km og ruterne er opmålt af Dansk Atletik Forbund og kan derfor bruges til registrering af tider.
Vikings Anna Holm havde inden løbsstart nok en anelse bekymring over det svære deltagerfelt i kvindeklassen, men glædede sig til atter at skulle løbe Etape Bornholm, EtB, efter to fødsler og seks års fravær fra Bornholms største motionsevent.
Det blev AGF-løberen Carolien Millenaar, der kom først i mål efter 33:57 minutter og dermed lagde sig i spidsen af konkurrencen. Vikings Anna Holm kom i mål som nummer fire efter 35:09 minutter og fik en flot start på EtB. Sidste års vinder Sara Schou Kristensen kom ind på tredjepladsen 32 sekunder hurtigere.
Vikings Josefine Grønbech kom i mål som nummer 13 og er 2:56 minutter uden for en top-10-placering.
Kvindernes samlede stilling kan ses
her.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.