CYKLING - Cykelholdet BHS-PL Beton Bornholm, som konkurrerer på det europæiske UCI Continental-niveau, er til start med 10 mand i Randers Bike Week.
Det firedages etapeløb indledes i aften med en enkeltstart med start og mål ved Clausholm Slot. Herefter fortsætter løbet med tre udfordrende etaper fredag, lørdag og søndag.
Randers Bike Week er et internationalt cykelløb, der tiltrækker licensryttere fra store dele af Europa. Løbet byder på en varieret rute, der både tester rytternes evner på flade stykker og krævende stigninger.
De fire etaper er for BHS-PL Beton Bornholm forberedelse til Post Nord Danmark Rundt.
Onsdag den 14. august klikker 133 ryttere i pedalerne til den 33. udgave af PostNord Danmark Rundt. I dette års udgave bliver det med start i Holstebro, som et led i byens 750 års jubilæum.
Løbet slutter 18. august i Gladsaxe.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.