De var der alle sammen, store som små unge som ældre. Hele 445 tilmeldte deltagere indfriede nytårsforsætter om motion på den første dag i 2009 - men i virkeligheden var mange flere med.
Reelt deltog mange flere end de 445 registrerede deltagere. Solskinnet og det klare vejr fik lokket rigtig mange forældre med ud på et nytårsforsæt om mere motion og brugte børnene som undskyldningen for ikke at starte med de ca. 5 km. Mange forældre fulgte børnene på vej på de godt to km og dermed fik flere en herlig familietur og måske et nytårsforsæt kombineret
Det var Nyker IF der stod som arrangør ved det nu traditionsrige Nytårsløb der blev afviklet ved Glasværksvej i Hasle Lystskov. Deltager antallet var så stort at det overraskede arrangørene både ved start og ikke mindst i målet, hvor køen til nummeraflæsningen var så lang, at ruten for nogle blev en anelse kortere, og tidstagerene måtte flytte målstregen et par meter.
Ruten på de ca. 5,1 km for de voksne løbere, blev som ventet et herreopgør mellem Michael Rasmussen fra SÅN og Tonny Pedersen fra Viking. Og det var sidstnævnte der trak det længste strå med ca. 10 sekunders forspring. Den samlede tid er endnu ikke officiel, men der gættes på en tid på godt 15 minutter.
Hos damerne vandt Amanda Grønning foran Maja Ovesen og Katinka Skovgård, alle fra Viking. Amanda gennemførte i en tid på ca.19:22
Hos Børnene var Oliver K. Rasmussen, TIF og Karen Cort, Viking de hurtigste på børnerutens godt 2,1 km.
Kim KofoedFoto : Torben AgerFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.