Marius Thomassen er tilbage som Bornholmsk ultraløber. Denne gang bliver det med de brede dæk og fortsatte utraditionelle træningsmetoder.
En af Bornholms forkæmpere og pionerer for ultraløb på Bornholm, Marius Thomassen, er tilbage på øen efter knapt en halv snese år i København som tømrer.
Den 17. december 2008 flyttede vikingløberen tilbage og vil nu genoptage sine træningsprincipper, der nok ikke er set magen til på Bornholm.
Marius Thomassen blev, for snart en del år siden, i løbekredse verdenskendt på Bornholm, hvor han havde udviklet et specielt seletræk der sad på ryggen, hvorefter der hang et par bildæk, blot til at øge belastningen.
"Nu har jeg købt nogle nye dæk for 600 kr. ovre som jeg har taget med til Bornholm. Når jeg har fået formen igen skal musklerne styrkes og det bruger jeg dækkene til.
Flere operationer gennemgåetDen nu 51 årige Marius har i de senere år gennemgået adskillelige operationer i hhv. bentøjet og knæ, alligevel var han i maj 2008 på Bornholm og deltog i "24 timersløbet" på Galløkken, hvor han gennemførte omkring 80 km stort set uden træning. Siden har han gennemgået en maveoperation og ikke deltaget i et eneste løb.
Dækkene kommer på ved 50 km"Men i år skal det være", siger han. Målet er at gennemføre Bornholm Rundt på 100 km. og vejen dertil er klar.
"Jeg skal først være i form til at gennemføre 50 km. løb, træningen er som altid henlagt til nordbornholm, Vang eller Hammeren, hvor bakkerne er størst, først derefter tager jeg de nye dæk i brug"
Ved torsdagens Nytårsløb ved Hasle, gennemførte Marius de 5,5 km . på 24 min, hvilket han var tilfreds med, den nuværende form taget i betragtning.
Kim KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.