AAKIRKEBY - DGI Dans og Musik aflyser sit store danseshow i Aakirkeby-Hallerne på lørdag af frygt for Coronasmitte.
Showet afslutter traditionelt vintersæsonen for de bornholmske danseforeninger.
- Efter mange tilkendegivelser og spørgsmål, så er der nu truffet beslutning om, at vi aflyser, oplyser Irene Dunker fra DGI Dans og Musik.
- Mandag var vi klar på, at vi var under 1.000 personer og at vi ville følge restriktioner for idrætsarrangementer.
I dag er det så væltet ind med bekymringer og afbud på holdene af personer, der af helbredsmæssige grunde ikke må deltage - og endvidere at alt plejepersonale henstilles til ikke at deltage i større forsamlinger, forklarer Irene Dunker.
DGI arbejder nu på at gennemføre danseshowet i forbindelse med åbningen af Dansegulvet i Hasle 7. juni, hvor der er tale om et udendørs arrangement.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.