Flere bornholmerkøb i ny anpartshest i København
Dreamgirl debuterer for Team Lunden i dag.

Flere bornholmerkøb i ny anpartshest i København

AF CARSTEN BUNDGAARD / Søndag 18-11-18 - 08:18

TRAV - Adskillige bornholmere har valgt også at købe anpart i Charlottenlund Travbanes nye anpartshest, Dream Girl.

Hesten debuterer i dag for Team Lunden i storløbet Grand Circle 3-Års Championatet for hopper i Billund med præmier til Top6 hestene i mål, med 120.000 kroner i førstepræmie.

Dream Girl er tippet toer i Billunds baneprogram. Den mangeårige bornholmske hesteejer Bent Andersen v. AB Beton har købt flest anparter blandt bornholmerne med fem anparter.

Dream Girl er opdelt i 350 asnparter. Her søndag morgen er de første 208 anparter solgte.

Dream Girl er anpartshest nummer syv i Lunden i løbet af 2,5 år, og vi er allerede i gang med at lede efter anpartshest nummer otte, fortæller Lundens direktør Michael Juul.

Lundens anpartsheste har vundet over 1.330.000 kroner siden debuten 10. maj 2016.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU