Kim Mortensens nye hest ankommer i dag

Kim Mortensens nye hest ankommer i dag

AF CARSTEN BUNDGAARD / Onsdag 23-12-15 - 09:26

Den professionelle bornholmske travtræner Kim Mortensen får i dag tilgang af staldens nye hest i form af Wiwi Wiwi Tikki.

Som omtalt på Bornholm.nu gå hesten i træning hos Kim Mortensen, på foranledning af trænerens frivillige hjælper Brian Westh, som har lejet hesten af dens københavnske ejer.

- Jeg håber, jeg overlader en hest til bornholmerne som jeg har gjort med Ramu, fortæller hestens nu forhenværende træner Alex Haagensen.

Ramu udviklede sig i år til øens bedste montehest.

- Jeg har ingen anelse om hvorvidt Wiwi Wiwi Tikki har evner i den retning, siger Alex Haagensen. Bornholmerne har lejet hesten af os frem til 1. januar 2017 med en forkøbsret til en aftalt pris, som de kan indløse når som helst hvis de vil det, oplyser Alex Haagensen.

- Prisen er den pris vi selv gav for hesten, men efter dens skuffende løb for os i Lunden er dens markedsværdi nok ikke den samme som da vi købte hesten, så jeg forstår fuldt ud hvis bornholmerne venter med at træffe en afgørelse indtil de har set hestens præstationer på deres bane, siger Alex Haagensen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU