Bornholmskopdrættede O’malley’s Tøs leverede en ny flot indsats ved tirsdagsløbene på travbanen Jägersro.
I montéløbet blev Frank Mikkelsen og Mikkel Stub Jørgensens fælles opdræt nummer to. Jessica Pilenberg i sadlen red et helt igennem optimalt løb. Stille og roligt frem til ryg på førerhesten, og med i angrebet da favoritten Poison Composite kom farende på sidste langside.
Den kunne O’malley’s Tøs ikke ordne, men hun slog de andre. Til andenplads og herlige 15.000 skr. i 1.16,4/2140 meter snore.
”Hun er klart bedst i monté,” siger Jessica Pilenberg til Bornholms Brand Parks hjemmeside.
O'malley's Tøs indtrådte i den kvarte millions klub med andenpladsen i aften.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.