Den bornholmske fireårsmester Sir Lancelot har været en af de helt store overraskelser på Bornholms Brand Park i år.
I Betina Lund og Michael Skovmoses regi har Sir Lancelot vundet seks løb på Bornholm i år i 10 starter, og på søndag hæves overliggeren, med start i derbyprøverne.
"Det er måske i overkanten, men nu prøver vi," siger Betina Lund. "Jeg skærpede ham i træningen i går (
onsdag - red.). Sir Lancelot går med sko i modsætning til sidst, hvor han hoppede to gange, uden sko.
Sir Lancelot rejser til København søndag morgen. Han er havnet langt ude på vingen, med nummer syv. Jeg fyrer til fra start, og så må vi se, om jeg kan komme ind i løbet og finde en god ryg.
Det er første gang, jeg skal køre en derbyprøve. Det bliver spændende," siger Betina Lund.
Med på turen er Osiris Steensgård, som skal køres af Michael Skovmose.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.