TRAV - Den danske toptræner Jeppe Juel fra Aalborg forgylder den bornholmske travbane med besøg ved løbene på søndag.
Det er første gang i år at Jeppe Juel stiller til start på Bornholms Brand Park.
Som det ser ud lige nu, bliver der ikke åbnet for amatørkuske til denne uges løb. Derfor har det igen været nødvendigt at få professionelle kuske til at køre de lokale heste.
Gæstekuskene er foruden Jeppe Juel, Kenneth Andersen, Ulrik Christoffersen, Anders F. Jensen, Anders Rygaard Jensen, Peter Pedersen og Rene Jonassen. De tre lokale profkuske Kim Mortensen, John Gommans og Frank Mikkelsen stiller også op.
Åbent i restaurantenPå søndag vil der være åbent i restauranten for spisende gæster.
Totalisatoren vil ikke være åben, så det er ikke muligt for gæsterne at spille. Der vil heller ikke være adgang til publikumspladsen og staldområdet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.