TRAV - Efter en jubelsæsonen på travbanen i fjor for bornholmeren Winnie Jensen med sejr i Bornholmsmesterskabet som cremen, har det været stolpe ud for folkeskolelæren i år med sine heste.
Sidste års Bornholmsmester Horton var næstsidst i mål i København i søndags i begrænset selskab, stenhårdt spillet i totoen, og heller ikke en staldven leverede varen i hovedstaden.
- Jeg har fået foretaget blodprøver på hestene og afventer nu svar, beretter Winnie Jensen, som håber på oprejsningens time i morgen.
I Nykøbing Falster er hendes nye hest Von Gladiator til start med Kenneth Nielsen i sulkyen. Kenneth Nielsen som vandt bornholmsmesterskabet i år.
Skal Von Gladiator hjem til Winnie Jensen efter løbet, eller skal den forblive i Kenneth Nielsens træning?
- Nu ser vi forløbet i morgen, oplyser Winnie Jensen. Hun og hendes sambo har lejet Von Gladiator frem til 1. november 2019.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.