DEBAT - I slutningen af firserne skrev statsminister Poul Schlüter, at vi skulle "findyrke vores danske egenart og særpræg, som en naturlig, national bevidstgørelse og værne om vort eget sprogs særpræg, nationale identitet og folkelige værdier”.

Det skete i kølvandet på Grønlands udtræden af EF og vedtagelsen af Fællesakten om tættere samarbejde i EU. Vi skulle opfatte os som europæere, men vi skulle ikke glemme, hvad vi kom fra.

En national skribents fædrelandsfølelse blev ufortøvet sat i bevægelse. Hvornår havde en dansk statsminister sidst talt så kernefuldt og hjertevarmt om danskhed?

Året efter kunne man læse i en bog, at den fremstormende internationalisering gjorde det vigtigt, at vi af og til stopper op og tydeliggør vores nationale egenart. Fastholdelse af selv det mindste stykke af Danmarks historie, så vi kunne bevare vores identitet i Europa, var vigtig.

Blandt årsagerne var udsigten til øget bevægelighed for varer og stadig hurtigere internet, der kunne forbedre mulighederne for grænseløst samarbejde og produktion samt muligheder for udveksling og gensidig påvirkning.


En bog i min reol opdeler kulturen parvis i emnerne samfund og politik, dagligt liv og økonomi, religion og filosofi, litteratur og teater, kunst og musik, videnskab og teknik. Sproget og dets varianter – dialekter - er med til at karakterisere danskere fra forskellige dele af landet; med til at definere den lokale egenart, den lokale kultur. Som det er udtrykt: Kultur er alt det, vi gør.

En del af den vestlige kultur i dag er brugen af smartphones. Der kommunikeres, høres musik og spilles. I dag bruger mange unge deres mobiltelefon fire-fem timer om dagen, og for nogens vedkommende kan det ifølge en stressekspert være en lige så stor kilde til stress som ordblindhed eller sociale problemer. Deres adfærd ændres, det samme gør deres verdensbillede og deres relationer.


At unge ikke er alene om den flittige brug ses hver dag ved stoppesteder, i transportmidler og på gaden. Ja, de digitale muligheder har indflydelse på vores hverdagsliv, på samfundet og på kulturformidlingen. Intet kan dog måle sig med det virkelige liv.

Bornholms Kulturuge byder på billedkunst, folklore, gastronomi, historie, litteratur, klassisk og rytmisk musik, skulptur, teater og underholdning for børn – ikke på en skærm, men i virkeligheden og med rigtige, levende mennesker.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.